Forenede Madbankers Input til Madspildsstrategi 2.0

Best practice og erfaringer

1. Hvilke tiltag har vi sat i værk for at reducere madspild?

• Vi har etableret et nationalt netværk med fokus på både at styrke vores medlemmer, de lokale madbanker, gennem samarbejde, vidensdeling og koordination, men også at hjælpe nye madspildsforeninger på vej. Særligt i områder af Danmark hvor vi ser at der mangler madspilds indsatser. I den forbindelse baserer vi os især på vores kendskab til eksisterende Madbanker og de tilsvarende Madoaser fra organisationen Stop Spild Lokalt samt oplysninger fra hjemmesiden GRATIS MAD (https://www.gratismad.dk). Det er sådan, at vi fælles dækker Danmark bedre. Når Miljøstyrelsens seneste kortlægning af mængden af madaffald og madspild i Danmark viser en stigning fra 2019 til 2023, mener vi at der er god grund til at intensivere donationsarbejdet lokalt, i hele Danmark.
• Vi har lokale afhentningsaftaler med supermarkeder og grossister – oftest på daglig basis. Vores aftaler fungerer på baggrund af tillid opbygget gennem vores lokale forankring og legitimitet, og vores grundige kendskab til vores lokale kontekst.
• Vi uddeler årligt mere end 1000 tons overskudsmad gratis til omkring 110.000 økonomisk trængte borgere på landsplan. Derfor ved vi at vi gør en konkret forskel både i reducering af madspild og samtidig i bekæmpelsen af madfattigdom. Dette styrker vores lokale legitimitet og evne til at mobilisere lokal opbakning og støtte til lokale madbankers madspilds indsatser.
• De mennesker som henter mad i de lokale madbanker, betaler ikke for at få adgang til maden, og de vælger selv hvilke fødevarer som de tager med hjem i stedet for at få udleveret færdigpakkede kasser eller poser. Det er vores erfaring at vores tydelige sociale indsats er en hjørnesten i vores evne til at mobilisere lokalt engagement og støtte til vores arbejde, og at valgfrihed hos brugerne reducerer risiko for yderligere madspild og styrker værdighed.
• I de lokale madbanker har vi etableret systemer til sortering, registrering, opbevaring og uddeling af doneret overskudsmad som sikrer høj fødevaresikkerhed inkl. sporbarhed samtidig med at de kan implementeres af frivillige, der ikke er uddannet indenfor fødevarebranchen. 
• Vi bruger Fødevarebankens MadTracker-app som sikrer digital registrering, sporbarhed og overholdelse af fødevaresikkerhed. Den er brugervenlig, sikrer korrekt registrering og dermed sporbarhed af fødevarer, den er GDPR-kompatibel og den muliggør dokumentation ift. EU’s mål om 30 % madspildsreduktion da den giver pålidelige data om antal/vægt og dermed kan bruges til statistiske formål. 
  
  

2. Hvad har været mest effektivt?

• Gennem vores frivilligorganisering i Forenede Madbanker kombinerer vi lokal handlekraft, styrket kapaciteter og indsatser, og national koordinering – et eksempel er at vi ved store engangsleverancer (f.eks. partier fra producenter) sikrer landsdækkende og effektiv fordeling; et andet eksempel at vi gennem støtte, erfarings- og vidensdeling (f.eks. vedrørende udarbejdelse af standardprocedurer og kompetenceløft af frivillige) hjælper hinanden videre som lokale madspildsforeninger der effektivt bidrager til at reducere madspild. Tilsammen råder vi over betydelige ressourcer og kompetencer, ikke bare inden for fødevaresikkerhed og hygiejneregler, men også inden for områder som procesoptimering, dataintegration, jura, økonomi og kommunikation.  
• At vi som lokale Madbanker er frivillige sociale lokale foreninger med demokratiske vedtægter, betyder lokal forankring, lokale donorer og lokale brugere. Det betyder tæt samarbejde med politikere og forvaltning, som ser maduddeling som et vigtigt element både i kommunernes klima indsats og regnskab, men også i deres sociale indsats, hvor den lokale madbank er et sikkerhedsnet for økonomisk pressede borgere, der kan komme og hente mad, når det bliver svært at få enderne til at mødes. Flere Madbanker har også støttet de kommunale aktører i forhold til gennemførelse af ressourceforløb for langtidsledige. Gennem virksomhedspraktik i Madbanken har de fået større tilknytning til arbejdsmarkedet og er i flere tilfælde endt med at komme i fuld beskæftigelse.
• Gennem lokalt og relationelt arbejde er vi i stand til at skabe og fastholde den tillid som er nødvendig mellem alle aktør lokalt (kommuner, butikker, foreninger, lokalsamfund) for at sikre et fortsat og udbygget samarbejde om at reducere madspild. Lokale madbanker sikrer at varer med kort holdbarhed kommer hurtigt frem til brugeren, butikkerne ved at deres donationer kommer lokalsamfundet til gode, madbankerne står lokalt til regnskab overfor kommunen for anvendelse af §18 midler, og, lokale myndigheder har nemmere ved at følge, hvordan indsatsen med doneret overskudsmad indgår i kommunens samlede grønne regnskab og opfyldelse af klimamålene.
• Alt arbejde udføres på frivillig basis. Arbejdet i en Madbank er ganske vist ulønnet, men det er stadig et regulært arbejde. Tonsvis af madvarer skal afhentes, sorteres, registreres og uddeles. Det stiller store krav til fysikken, specielt fordi arbejdsforholdene kan være udfordrende. Det gælder særligt i forbindelse med afhentning, hvor trange pladsforhold, mangelfuld belysning og skiftende vejrforhold hører med til belastningerne. I den forbindelse har flere af Madbankerne valgt at tegne en fælles ansvars- og ulykkesforsikring, så de frivillige er dækket fuldt ud i forbindelse med deres arbejde. Det er også en del af foreningernes driftsudgifter.
• Brugerne i centrum. Kampen mod madspild er en fælles indsats. Brugerne er det sidste led i kæden for at redde maden. Vores erfaring er, at det er vigtigt at uddelingen af maden opleves som retfærdig, således at de stærkeste ikke umiddelbart kan tilegne sig de mest værdifulde/attraktive fødevarer. Derfor er det nødvendigt med en kurateret uddeling, så brugerne får adgang til uddelingen i tilfældig rækkefølge, og det er frivillige, der står for uddelingen. Hertil kommer, at økonomisk pressede borgere ikke skal betale for at få adgang til overskudsmaden. Det er vigtigt for det lokale engagement og evnen til at kunne mobilisere støtte til Madbankernes arbejde fra de lokale myndigheder, fra de lokale butikker, og fra de frivillige som bærer den store del af Madbankernes indsats, og hvor en del af de frivillige også selv er økonomisk presset borgere og brugere af Madbankernes maduddelinger. Derudover er det vigtigt at brugeren selv har indflydelse på hvilke varer der kommer med hjem. Ved færdigpakkede kasser eller poser øges risikoen for at brugeren smider den mad ud som ikke ønskes, og dermed er vi ikke lykkedes tilstrækkeligt med at reducere madspild.

Barrierer og benspænd

Hvilke udfordringer møder vi?

• Uoverskuelige regler for fødevaresikkerhed for madspildsforeninger generelt og særligt for nye foreninger. Det kan være svært at forstå nøjagtigt hvilke paragraffer, som er relevante for os. Vi har heldigvis generelt et glimrende samarbejde med de tilsynsførende fra FødevareStyrelsen, men der kan alligevel opstå usikkerhed omkring fortolkning af reglerne.
• Usikkerhed om fødevarestyrelsens datomærkning hvor der bruges både ”Ofte God Efter” mærkning på varer markedet ”Bedst Før”. Det skaber uklarhed om hvorvidt sådanne varer må doneres ligesom er tilfældet med ”Bedst Før”.
• På nuværende tidspunkt har vi butikker der ikke kan overkomme at instruere de ansatte i forskellen mellem ”Bedst Før” og ”Sidste Anvendelsesdato”, og som derfor konsekvent smider samtlige kølevarer ud. Det betyder at nogle af de mest eftertragtede fødevarer, som er markeret med ”Bedst Før”, f.eks. mejerivarer og kødstykker, sendes til forbrænding i stedet for at blive spist.
• Det kan være svært at tiltrække og fastholde frivillige lokalt, da nogle er bange for at blive trukket i sociale ydelser, hvis de deltager mere end et par timer om ugen, f.eks. førtidspensionister.
• Der er mange som ikke er med endnu – som ministerie kan I opfordre alle til at give deres bidrag til vores store fælles opgave med madspild. For at etablere en fornuftig uddeling af madspild er det nødvendigt med et vist donationsgrundlag. På baggrund af vores erfaring skal der et sted mellem 1,5 og 2 tons overskudsmadvarer og 150-200 brugere til om ugen, for at bevare brugernes og de frivilliges interesse. Det betyder at hver bruger i gennemsnit får 10 kg mad med hjem i posen, og at foreningen har en månedlig videreformidling af 5 tons madvarer. Hvis drømmen om at dække hele Danmark skal opnås er det nødvendigt at alle potentielle donorer er med. Vi mangler Lidl, Spangsberg, Biltema, Harald Nyborg, kantiner, restauranter, etc. Hvis vi ikke får alle med, vil der blive hvide pletter på landkortet, pga. antallet af donorer.
• Det er ligeledes vigtigt at alle madspildsforeninger som udgør sidste led i kæden arbejder sammen og sørger for at facilitere oprettelsen af nye uddelingssteder på de steder hvor der mangler, og at de afgiver / modtager donorer, der hvor det giver mening.

• Vi er reelt bekymret for om vi kan få alle butikker med i kampen mod madspild, og vi ønsker derfor det skal være nemmere for butikkerne at donere til lokale, godkendte madspildsforeninger.

• Fragmenterede digitale systemer til registrering af donation af overskudsmad skaber ekstraarbejde. I øjeblikket bruger vi flere forskellige elektroniske systemer til registrering af overskudsmad – Fødevarebanken’s MadTracker, Rema1000’s system, etc. samtidig med at nogle også bruger manuel registrering. Det er tidskrævende, både når det gælder oplæring af de frivillige og i det daglige arbejde, hvor man hele tiden skal holde flere systemerne opdaterede. Det ville være en stor lettelse, hvis kæderne kunne enes om at bruge et fælles system til registrering af donationer.
• Den største hindring i forhold til at starte og drive en lokale madspildsforening er manglen på egnede lokaler. Fødevarestyrelsen kræver bl.a., at der skal være forrum mellem toilet og de lokaler, hvor der håndteres fødevarer. Der er også krav om en separat vask til vask af fødevarer og arbejdsredskaber. Det ville være en meget stor hjælp hvis kommunerne generelt kunne stille egnede lokaler inklusiv tilhørende forbrugsudgifter til rådighed for lokale madspildsforeninger i lyset af det fælles potentiale der udløses på både klima- og den sociale konto, når en madspildsforening etablerer sig i kommunen.
• Manglen på midler til at drifte i øvrigt fortjener sin egen pointe. Det er en stor udfordring af finde fonde som vil støtte driften af foreninger – de har fokus på projekter og/eller enkeltanskaffelser. Men hos madspildsforeningerne er det driften, som kræver finansiering og det er en stor udfordring at skaffe den. Det er udgifter såsom etablering af foreningskonto og anskaffelse af indsamlingstilladelse, forsikrings udgifter, transportudgifter ifm afhentning af doneret overskudsmad, køleskabe, opbevaringsplads, rengøring, IT og koordination. Vi anerkender de gode takter fra regeringen med afsættelse af 2 millioner på finansloven til støtte af transportudgifter på madspildsområdet. Det var en god start og der er brug for en opskalering. Derudover er der behov for en yderligere investering i viden på nationalt niveau omkring hvilken indsats der gøres og hvad der virker. Vi forstår gennem vores dialog med Selina Juul som har været fortaler for en national fond til kampen mod madspild, at vi kan kigge til England for inspiration da den engelske regering har afsat en pulje på 15 millioner Britiske Pund til at støtte projekter, initiativer og organisationer mod madspild.

Forenede Madbankers 10 Anbefalinger til Danmarks Madspildsstrategi 2.0

Forenede Madbanker havde 10 anbefalinger med til møde med fødvareministeriet 27. maj

1. Gratis adgang til doneret overskudsmad er en afgørende del af mange økonomisk presset familiers kamp for at få hverdagen til at hænge sammen på tværs af Danmark. Samtidig er det en tilgang til madspildskampen som skaber engagement og den nødvendige opbakning lokalt hos de frivillige som gør en kæmpe indsats for at reducere madspild lokalt, i de lokale forretninger som donerer maden, hos kommunerne som ser et konkret bidrag til både deres klima og sociale regnskab, og hos alle ind imellem.
2. Etabler en national fond mod madspild med finansiering fra det offentlige og det private, med det sigte at tilbyde lokale madspildsinitiativer adgang til at søge etablerings- og driftsmidler, såvel som at styrke investering i forskning på området. Hvis vi som lokale madspildsforeninger skal bidrage endnu mere, skal vi kunne investere i basale strukturer og udgifter som transport, køl, IT, koordinering og forsikring af frivillige. Med små midler kan vi løfte en stor opgave.
3. Kommuner bør stille lokaler til rådighed for madspildsforeninger på linje med bestemmelserne i folkeoplysningsloven. Det kan ske enten ved at stille lokaler inklusive forbrugsudgifter vederlagsfrit til rådighed eller ved at yde et tilskud til dækning af husleje og udgifter til el/vand/varme.
4. Reglerne for datomærkning bør forenkles så der ikke findes flere forskellige betegnelser for det samme, men kun to kategorier: ”Bedst før” og ”Sidste anvendelsesdato”. Det vil reducere risiko for misforståelse af hvilke varer som må doneres videre og hvilke der skal smides ud når dato er overskredet. Vi anbefaler at lade madspildsforeningerne tage ansvar for at kontrollere datomærkningen af de donerede fødevarer, idet vi kontrollerer i fire faser: ved afhentning, ved sortering og ved registrering, samt før uddeling.
5. Fødevarestyrelsen og madspildsorganisationerne bør gå sammen om at udarbejde en pixie-udgave af reglerne på fødevaresikkerhedsområdet, som er målrettet civilsamfundets aktører.
6. Lad os få alle relevante madspildsaktører med i kampen mod madspild. Alt for mange butikskæder, restauranter, grossister, kantiner m.fl. er endnu ikke med inde i arbejdet med at reducere madspild i Danmark gennem donation af overskudsvarer. Vi anbefaler derfor at ministeriet styrker indsatsen for at få alle med i et offentligt – privat –civilsamfunds samarbejde om at få reduceret madspild i Danmark.
7. Vi ønsker det skal være nemmere for butikkerne at donere til lokale, godkendte madspildsforeninger.Vi anbefaler derfor at der kigges på momsreglen, 1/3 reglen, for at vurdere om den er befordrende for madspildskampen eller bør afskaffes.
8. Ét fælles nationalt system til registrering af donationer. Det vil være en stor lettelse, hvis butikskæderne kan enes om at bruge et fælles system til registrering af donationer. Et fælles system der sikrer digital registrering, sporbarhed og overholdelse af fødevaresikkerhed, er GDPR-kompatibel og muliggør dokumentation ift. EU’s mål om 30 % madspildsreduktion med pålidelige data om antal/vægt.
9. Sikre klare og beskyttende rammer for frivillighed i det lokale madspildsarbejde. Det kan være svært at tiltrække og fastholde frivillige lokalt, da nogle er bange for at blive trukket i sociale ydelser, hvis de deltager mere end et par timer om ugen, f.eks. førtidspensionister. Hvis vi skal sikre fuld udnyttelse af det kæmpe potentiale der er i danske lokalsamfund for at mobilisere og engagere frivillige i madspildsagendaen, så skal der sikres klare og beskyttende rammer for frivillighed i madspildsarbejde.
10. Dokumenteret effekt – men usynlighed i statistikker
    Vores lokale madspildsforeninger leverer konkret CO₂-reduktion med uddeling af mere end 1000 tons overskudsmad årligt og social støtte i hele landet, men vi regnes sjældent med i de officielle opgørelser. Det bør ændres. Vi foreslår, at vores data og praksis indgår som en del af den nationale monitorering og vidensgrundlag om tonnage, CO₂ og social værdi.

Afsluttende bemærkninger

Danmark skal fortsætte med at understøtte det internationale samarbejde om madspild, både i EU-regi og i Norden. Ministeriet har en vigtig rolle i at formidle erfaringsudveksling mellem Danmark og andre steder, og at fremme fælles EU-regler som bidrager til stærke ambitioner på madspildsområdet. Som civilsamfund står vi klar til også at bidrage til dette arbejde.

Det danske civilsamfund er klar til samarbejde og udvikling – og det er vi også i Forenede Madbanker. Vi stiller os gerne til rådighed for ministeriets arbejde med implementering, test af modeller, kampagner og fælles pilotprojekter. Vi har direkte adgang til både butikker og brugere – og vi kender virkeligheden helt tæt på. Med vores 23 lokale madspilds foreninger på tværs af Danmark vil vi også kunne gøre et stærkt bidrag gennem deltagelse i One Third Tænke Tanken. Som en netværksorganisation har vi fokus på at styrke vores medlemmer og deres lokale indsatser, såvel som at støtte etablering af nye lokalforeninger og indsatser. Vi håber at ministeriet vil se os som en relevant partner i at brede kampen mod madspild ud i det ganske land. 

Vi står klar til at bidrage aktivt til udviklingen og implementeringen af Madspildsstrategi 2.0.
Det kræver politisk mod, økonomisk prioritering og reel inddragelse af dem, der hver dag står med hænderne i arbejdet.

Forenede Madbanker er parat til dialog og partnerskab – og vi ved, at fællesskab og lokal handlekraft er nogle af de stærkeste redskaber, vi har i kampen mod madspild.